Makey makey og micro:bitten

Mange skolefolk kender Makey Makey (MM).

MM tilsluttes en computer via et usb stik. Herefter kan man sende tastetryk fra MM til computeren ved at forbinde forskellige tilslutninger på MM.

MM bruges ofte til at give eleverne mulighed for at lave deres egne controllere til on line spil.


Med Code-a-Key backpack monteret på en MM kan en micro:bit programmeres til at sende tastetryk via MM til computeren.

Jeg har eksperimenteret med at kombinere ovenstående med små Scratch programmer.

På billedet sendes data fra skridttælleren fastgjort til en sko til micro:bitten, der er forbundet til computeren via MM. Data visualiseres i et Scratch program.


Alle eksempler indeholder links til micro:bit- og Scratch programmer samt korte forklaringer til programmerne.

Makey makey og Code-a-Key - Kort intro 
En kort præsentation af Makey Makey og Code-a-Key med links til diverse ressourcer.
Link til materialet

Scratch - Kort intro

På Makey Makey websitet finder man bl.a. en række plug and play applikationer, der kan bruges sammen med MM.

En del brugere vil nok gerne selv udvikle programmer, der styres med MM, og her er Scratch en fin løsning.

Scratch websitet indeholder masser af inspiration og "kom godt i gang" vejledninger. Her gennemgås blot nogle få grundlæggende ting ift. Scratch.

Link til materialet

Vælg og send tal fra micro:bit til Scratch program

Eksempel på styring af Scratch program med Makey Makey, Code-a-key og micro:bit.

Skift mellem tre forskellige scener i Scratch programmet gennemføres med valg på micro:bitten.

Klik på elementer på scenerne gennemføres med mus.

Link til materialet

Tegneprogram

Et simpelt tegneprogram lavet i Scratch.

Musen styres ved at tilte micro:bitten mere eller mindre.

Pennen deaktiveres ved tryk på A og den aktiveres ved tryk på B.

Når pennen er aktiveret, trækker musepilen et spor efter sig.

Ved tryk på A+B slettes tegningen.

Link til materialet

Vælg det rigtige bynavn
Fire byer er markeret på et Danmarkskort.

Musepilen styres med micro:bitten hen til én af byerne. Når musepilen rører byen, dukker 3 forslag op til byens navn.

På micro:bitten vælges nummeret på det ønskede forslag. Nummeret ændres ved at trykke på knap A og knap B.

Når det ønskede nummer er valgt, sendes det til Scratch programmet ved tryk på A+B.

Link til materialet

Vis lysstyrke

Micro:bitten måler løbende lysstyrken.

Tallet sendes videre til Scratch programmet, der visualiserer tallet med en pil. Jo højere lysstyrke jo højere placering på skærmen.

Tal kan ikke fremsendes med Makey Makey. Derfor omsætter micro:bitten tallet til et tilsvarende antal tastetryk på "w". Scratch programmet modtager tastetrykkene og omsætter dem til et tal.

Link til materialet

Skridttælleren

En micro:bit programmeres til at være skridttæller. Den fastgøres til en sko. Micro:bitten optæller antal skridt i 5 sekunder og sender via radio antallet videre til micro:bitten i Code-a-Key. Herfra sendes antallet videre til Scratch programmet.

Scratch programmet visualiserer antal skridt med en rød pil og med en animeret figur, der øger farten, hvis tempoet fra skridttælleren er øget.

Antal skridt optælles og tiden vises, så brugerne selv kan arbejde videre med forskellige former for konkurrencer.

Link til materialet